Gå til hovedindhold

​​​​​

Nationalt Netværk om Patientrettet Forebyggelse: opsporing, rådgivning og henvisning

Netværket er en udvidelse af det tidligere VBA (Very Brief Advice) netværk, som vi drev sammen med Sundhedsstyrelsen. Efter drøftelse i sundhedsdirektørkredsen takkede Region Syddanmark ja til at facilitere netværket sammen med Det Sektorfri Forebyggelseslaboratorium.

I samarbejde med Danske Regioner og Region Syddanmark udarbejdede vi et oplæg om videreførelsen af netværket. Oplægget er justeret i lyset af sundhedsreformen, hvor regionerne får det samlede ansvar for den patientrettede forebyggelse, og vi lægger derfor nu op til et langt bredere fokus for netværket.

Den 19. marts 2025 var deltagerkredsen inviteret til genstart af netværket i Vejle. Her blev oplægget og den endelige​ form for videreførelsen debatteret og godkendt.

Formålet med netværket er at danne et forum, hvor regionerne kan være med til at styrke den patientrettede forebyggelse nationalt, startende med fokus på tobak/nikotin og alkohol og på sigt de øvrige KRAMS-faktorer, gennem følgende delformål:

  • At udveksle erfaringer og videndeling vedr. opsporings- og henvisningsmetoder, sygdomsspecifik rådgivning, implementering, drift, forskning etc.
  • At styrke evidensbaseret forebyggelse ved at udbrede viden om effekt og implementerbarhed af nye afprøvede indsatser.

For at hver region kan bidrage ind i netværket forudsættes en organisering i hver region på tværs af sygehuse og regionshuse, som kan løfte disse dele af den patientrettede forebyggelse. 

Netværket mødes to gange årligt, en gang fysisk og en gang online. Værtsskabet for det fysiske møde går på tur mellem regionerne.


Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden